Vindrueklaserne i sterling sølv, som går igen som et gennemgående tema i hele kollektionen, stammer fra et originalt Georg Jensen design fra 1920'erne.
Denne klassiske æra får nu nyt liv med fine detaljer og det håndværk, der altid har været kendetegnende for GEORG JENSEN.
1920'erne var en tid præget af elegance og raffinement, ofte forbundet med cocktails og glamour. Dette tiår er blevet et symbol på stil, og designere har fortsat med at lade sig inspirere af denne æra.
MOONLIGHT GRAPES kollektionen giver nye generationer mulighed for at få et indblik i en af de mest stilfulde og betydningsfulde perioder i designhistorien.