Hos Maanesten har månen altid været symbolet bag hele brandet. Nu har de valgt at lave en hel kollektion som dedikeres til en af Maanestens største inspirationskilder.
High Winter-kollektionen, 'Moonlight tales' er skabt som fortolkning af månens mange faser, former og farver, her i en samling af smykker, der skal være med til at omfavne de mørke vinterdage.
“Vi har visualiseret månen i dens mange forskellige udtryk og skabt en lille historie i hvert smykke. Stenene er nedtonede i farverne for at genskabe nattens kølige toner, og den forgyldte, håndlavede tekstur i smykkerne symboliserer et skydække, som fuldmåner og halvmåner bryder igennem“, fortæller chefdesigner, Trine Kristoffersen.
Med 'Moonlight tales'- kollektionen vises kærligheden til en loyal ven i natten - den der vogter af vores drømme for enden af måneskinnet.