Værd at vide om kubisk zirkonia
Er du til smykker med glitrende sten, er du måske stødt på smykker med zirkonia sten før. Men hvad er zirkonia sten egentlig – og hvorfor er de så meget billigere end diamanter?
Her kan du få svar på dine spørgsmål om zirkonia sten.
Hvad er zirkonia sten?
Zirkonia, også kaldet kubisk zirkonia, er en kunstigt fremstillet ædelsten. Fordi zirkonia er en syntetisk sten, er den langt billigere end naturlige ædelsten. Derfor bruges kubisk zirkonia ofte i sølvsmykker, da stenen let kan forveksles med langt dyrere og mere eksklusive ædelsten som diamanter og brillanter.
Faktisk er langt de fleste sølvsmykker med skinnende hvide sten – f.eks. ørestikker, øreringe og prinsesseringe – fremstillet med zirkonia sten frem for diamanter eller brillanter. Zirkonia gør det altså muligt for helt almindelige mennesker at eje smykker med smukke, funklende sten uden at skulle betale en formue for dem.
Ikke nok med at kubisk zirkonia ligner diamanter og brillanter: De er også næsten lige så hårde som dem og har derfor en lang holdbarhed. De er dog ikke lavet af samme stof som diamanter og brillanter og kan derfor nemmere få ridser. Har du smykker med zirkonia sten, vil vi derfor råde dig til at opbevare dem adskilt, så de ikke ridser hinanden.
Læs også: Guide: Sådan renser du dine smykker
Zirkonia eller zirkon – hvad er forskellen?
Navnene er måske næsten ens, men der er faktisk forskel på zirkonia og zirkon. Zirkon er en naturlig ædelsten, som findes i blandt andet Australien, Brasilien, Rusland og Sydafrika. Zirkon er endnu ikke blevet fremstillet syntetisk.
Kubisk zirkonia er derimod en syntetisk ædelsten, som til forveksling ligner en diamant eller brillant. Derfor er kubisk zirkonia også billigere end zirkon, da kubisk zirkonia kan fremstilles, hvorimod zirkon skal udgraves.