Armringen fra Capsule kollektionen omslutter håndleddet med tidløs elegance og vækker opsigt med sin skulpturelle form. Den kurvede armring blev designet i 1955 af Nanna Ditzel, og inspireret af funktionalismen forvandlede hun smykkets lås til en elegant detalje. Den ikoniske armring er særligt udvalgt fra vores arkiv og bliver nu relanceret som en hyldest til Nanna Ditzels banebrydende smykkedesign.
Nanna Ditzel var den første kvinde, der designede smykker for Georg Jensen, og hun var anerkendt for sit nyskabende arbejde. Nanna Ditzel kombinerede skulpturelt design med enkle linjer, og hendes tidløse ringe, øreringe og armringe er lige så elegante i dag, som dengang hun designede dem.