FRI FAGT OVER 499,-
Rokkjærs søg
Menu
FRI FAGT OVER 499,-
Menu

Hvilken finger skal forlovelsesringen sidde på?

Hvor skal forlovelsesringen sidde?

Er det venstre eller højre hånd, forlovelsesringen skal sidde på? Og skal man have en eller to ringe? Der er mange traditioner forbundet med forlovelses- og vielsesringe. Nutildags kan du selv vælge, hvordan du vil bære din ring – men det skader ikke at kende traditionerne, før du træffer dit valg.

I dette indlæg kan du finde svar på, hvilken finger forlovelsesringen skal sidde på, samt blive bekendt med traditionerne omkring forlovelses- og vielsesringe.

 

Venstre eller højre – hvilken hånd skal forlovelsesringen sidde på?

Traditionerne for, hvor forlovelses- og vielsesringen skal sidde, afhænger blandt andet af, hvor du kommer fra. I de fleste vestlige lande bærer man forlovelsesringen på venstre ringfinger. Denne tradition følger vi typisk også i Danmark.

Den mest anvendte forklaring er, at forlovelsesringen skal sidde på venstre hånd, fordi man i romertiden mente, at kærlighedens åre løb direkte fra hjertet til venstre ringfinger.

I mange vestlige lande bæres vielsesringen også på venstre hånd. I Danmark bærer vi dog typisk vielsesringen på højre hånd – det gør vi, fordi man bruger højre hånd til at aflægge troskabsløftet i kirken.

I sidste ende er det dog helt op til dig og din elskede, hvilken hånd I foretrækker at bære ringen på – uanset hvad traditionen siger.

Læs også:Hvordan måler man sin ringstørrelse?

 

En eller to ringe?

Når du vil fri til din elskede og vælger at gøre det med en ring, kan du vælge også at købe en ring til dig selv. Nogle mænd vælger dog først at få en ring til vielsen.

Forlovelsesring med sten

Mange vælger at fri med en ring med en sten i – ofte en diamant. Denne forlovelsesring kan bruges som en almindelig ring, når vielsen har fundet sted.

Her vælger mange at bære en glat, simpel vielsesring på højre hånd, mens forlovelsesringen med stenen fortsat sidder på venstre. Nogle vælger også at få lavet forlovelsesringen om til en vielsesring.

Vælger man at bære forlovelsesringen og vielsesringen på samme finger, er det også en mulighed at få en vielsesring, der passer til forlovelsesringen. Denne ring vil typisk enten være en smal, simpel ring med sten, der sidder ved siden af forlovelsesringen, eller en rundet ring, der matcher forlovelsesringens design og følger dens facon.

 

Matchende ringe

Du kan også vælge at købe matchende forlovelsesringe til jer. Mange, der gør dette, vælger et par matchende glatte ringe med datoen for forlovelsen indgraveret. Der kan være en sten i den ene ring, mens den anden – typisk mandens – er enkel og glat. De matchende ringe kan genbruges som vielsesringe, når I skal giftes. Her kan de pudses op og få en ny inskription.

Nogle vælger også et sæt matchende forlovelsesringe i sølv, som til vielsen skiftes ud med ringe i guld, hvidguld eller platin.

Mulighederne er mange, men husk, at der ikke findes nogen rigtig eller forkert måde at gøre det på. Det eneste, du skal sørge for, er at vælge det, der føles rigtigt for jer.

BLIV EN DEL AF VORES SMYKKEUNIVERS

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få besked, når de nyeste brands lander og når vi kører eksklusive rabatter. Du vil ikke fortryde!

Copyright © 2023 Rokkjærs
Skriv dig op til vores nyhedsbrev og få 15% rabat